Gå i toldernes fodspor

Toldboden ved Nørreport var det nordligste hus i Skive. Det var her, bytolden skulle betales, hvis man ønskede at indføre varer fra landet til købstaden.

Bygningen var centralt beliggende lige ved hovedlandevejen fra nord til Skive, som blev benyttet af bønder og handlende fra Mors og Nord- og Østsalling.

For at lette opkrævningen af tolden (konsumtionsafgiften) var Nørregade spærret af en bom, som tolderen hejste op, når tolden var betalt.

Selve toldboden var et lille lavt hus, hvor der også var bolig for tolderen og hans familie.

Den vestlige side af Thorupsgade lå i nabokommunen Skive Landsogn-Resen på herregården Ny Skivehus’ jord, og gaden var en del af vejen fra Nørreport til herregården.

En del skibonitter valgte at flytte ud til den friske luft ”på landet”, men samtidig bo klos op ad byen, hvor de arbejdede. Blandt dem var købmand og bankdirektør Henrik Thorup, der drev en stor købmandsforretning i Nørregade 34 (Selchaus Gård). Hans store, hvide, nu nedrevne villa var det mest markante hus i gaden, og på den måde kom Thorup til at lægge navn til gaden.

Derfor blev det i år 1700 påbudt, at alle landets købstæder skulle indhegnes med et plankeværk.

Plankeværket skulle både vise den præcise grænse mellem byen og landet og forhindre smugleri.

Tolderne (konsumtionsbetjentene) gik langs plankeværket for at holde vagt, og på den måde blev der efterhånden trampet en sti, Toldstien.

Da bytolden blev afskaffet i 1851, mistede toldplankeværket sin funktion og blev efterhånden fjernet. Det sidste stykke af plankeværket fik lov til at stå bag Thomsensgade 3, indtil en hård storm i november 1981 væltede det.

I stedet fik Skive i 1935 sin første funkisbygning, opført til K. Knudsens automobilforretning ”Vulkan”.

Ved Sallinggade åbnede samtidig Skives første servicestation, og bag den lå der store bilværksteder, hvor ”Midtpunkt” ligger i dag.

Bygningen havde hjørnevinduer og store altaner for at sikre frisk luft til beboerne, og på det flade tag var der plads til en have. Indvendigtz var der køleskab, nedstyrtningsskakt til affald samt oliefyr.

Det var en ny tid, der kom til Skive.

I forhuset var der restauration, møde- og læseværelser, mens baghuset rummede en stor sal med scene.

Lokalerne i forhuset var forbeholdt foreningens medlemmer, mens salen kunne lejes af alle. Her optrådte teaterselskaberne, her holdtes der baller, juletræsfest, karneval og afdansningsbal, her foregik politiske møder, og her var gymnastikopvisninger og boksekampe.

Teatersalen var Skives centrale mødested, indtil Skive-hallen tog over.

Selve købmandsforretningen og isenkramafdelingen lå i Nørregade 1, og i Frederiksgade havde købmanden sin manufakturafdeling og tømmerplads samt et stort pakhus langs med toldstien.

I 1874 nedlagde købmand Andreas Sørensen sin tømmerhandel, og grunden lå ubebygget hen indtil 1906, hvor han byggede den store tre-etagers bygning med karnap og gavl ud mod gaden.

Andreas Sørensen var en meget religiøs mand, og måske er det derfor, at buerne over vinduerne er efterligninger af buerne på middelalderkirkerne?

Det første hus i Frederiksgade (eller Nygade, som gaden blev kaldt) var Frederiksgade 7, der blev bygget i 1860. Det var en bygning på 1 ½ etage, som strakte sig fra Toldstien op til porten. Siden blev forhuset forhøjet (årstallet M C M II X ses på karnappen), og pakhuse til købmandens varer blev opført.

Under 2. Verdenskrig lugtede det over hele Skive, når ”Mokka Compagniet” fremstillede kaffe-erstatning i baghusene.

I forhuset var der forretning og bolig for købmanden og hans ansatte. I gården var der store pakhuse, der rummede alt fra knappenåle og kaffe til kul og manufaktur samt stalde til købmandens heste.

Gården var belagt med toppede brosten, så tjenestefolkene kunne køre med de hestevogne, der fragtede varer til og fra købmandsgården.

I Adelgade 14 var der købmandsforretning fra 1600-tallet til ca. 1970, og her lå Skives første fabrik, en tobaksfabrik, som Ring startede i 1820’erne.

I 1942 startede han en ”terrænsportsforening”, der holdt til i Asylgade 5. Her uddannede han unge spejdere til at gå ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt.

I vinteren 1943-44 dannede Toldstrup en gruppe, der skulle modtage våben til modstandsbevægelsen, som blev kastet ned fra engelske fly.

I marts 1944 blev Toldstrup leder af våbenmodtagelsen i Nordjylland, og den første opgave løste han så godt, at han fik tilnavnet ”Europas bedste nedkastningschef”.

Toldboden var det vestligste hus i Skive. Her skulle man betale bytolden (konsumtion), når man indførte varer fra land til by.

Toldboden lå ved hovedlandevejen fra vest mod Skive, som blev benyttet af bønder og handlende fra Vestsalling og egnen sydvest for Skive. For at lette opkrævningen af told var Vestergade spærret af en bom, som tolderen hejste op, når tolden var betalt.

Toldboden var et lille hus, hvor tolderen og hans familie boede.