Du ville ikke ønske, at du levede i Skive i 1707
Historien om Toldstien tager sin begyndelse i 1707. På det tidspunkt havde Skive kun ca. 120 hushold og i alt ca. 500 indbyggere. Og hvis du kunne tage på en tidsrejse og gå en tur gennem Nørregade og Adelgade, ville du først og fremmest lægge mærke til fire ting:
Klik på plusserne for at se, hvad der kendetegnede Skive i 1707
Stanken i byen var nærmest ulidelig. Den kom særligt fra affald i gaderne og fra husenes toiletter, de såkaldte svindgruber. Det var reelt bare et hul i gulvet, som blev tømt ud på gaden, når det var fyldt. Faktisk hed det sig, at man som tilrejsende kunne lugte en by, før man kunne se den. Velbekomme!
Brændevinen flød i rigelige mængder, ikke mindst den ulovlige af slagsen. I takt med at fattigdommen og elendigheden voksede i samfundets nederste (og største) lag, blev det nemlig også mere og mere almindeligt at søge trøst i flasken og på egnens smugkroer. På din tidsrejse ville du derfor opdage, at en stor del af de hårdtprøvede skibonitter i 1700-tallet var pænt berusede det meste af tiden. Du ville også bemærke, at de mange branderter gjorde tonen barsk, og fik øretæverne til at sidde løst.
Fattigdommen var blevet mere og mere udtalt i Skive gennem 1600-tallet. Det skyldtes ikke mindst, at det tidligere så indbringende sildefiskeri i Limfjorden var gået voldsomt ned ad bakke. Samtidig var der benhård konkurrence fra specielt købmændene i Aalborg, når det gjaldt handlen med brændevin, øl, klæder og andet håndværk. Der var med andre ord ikke meget idyl over at være en almindelig skibonit i 1707.
Rotter pilede åbenlyst rundt i gader og stræder og åd af affaldet, og hvad de ellers kunne sætte tænderne i. Men værst af alt var den forhadte gnaver med til at transportere de lopper, der var en afgørende årsag til, at sygdomme som byldepest og lungepest kunne sprede sig og forårsage de dødbringende epidemier, der hærgede i Danmark og resten af Europa mellem 1349 og 1711.
Svenskekrige og enevælde
Måske har stanken, rotterne, fattigdommen og de mange fulde skibonitter allerede givet dig en voldsom trang til at komme tilbage til nutiden i en hulens fart. Men som om de fire elendigheder ikke var nok, skal du lige have yderligere et par historiske ”detaljer” med for at forstå baggrunden for bytolden og Toldstien i Skive:
Når vi ofte omtaler Sverige som ”arvefjenden”, handler det om andet og mere end de utallige opgør, vi gennem tiden har haft med de blå og gule på fodboldbanen. I perioden 1563 til 1814 udkæmpede skiftende danske konger nemlig ikke mindre end 12 krige mod svenskerne.
I alt kostede krigene adskillige tusinde danske soldater livet og udsatte desuden befolkningen for frygtelige lidelser under de svenske troppers plyndren og hærgen. Også i Skive.
Faktisk var krigene mod den svenske konge Karl Gustav i 1657-1660 meget tæt på at sætte det allersidste punktum i Danmarks historie. Vi ”slap” dog med at miste områderne Skåne, Halland og Blekinge ved en ydmygende fredsforhandling i Roskilde i februar 1658. Men havde det ikke været fordi, de europæiske stormagter til sidst havde grebet ind i foråret 1660, ville Karl Gustav højst sandsynligt have fået fingre i hele Danmark (og Norge, som på det tidspunkt var i rigsfællesskab med Danmark).
Efter de forsmædelige nederlag i krigene mod Sverige i februar 1658 og igen i foråret 1660 var det danske rige på fallittens rand, og alt var kaos. Derfor gennemførte Frederik 3. i oktober 1660 et statskup, som resulterede i indførelsen af enevælde i Danmark. Det betød, at kongen nu havde uindskrænket magt og mere eller mindre kunne udstede forordninger (love) og opkræve skatter og afgifter efter forgodtbefindende.
Enevælden betød også, at der blev indført strenge straffe for at overtræde rigets love. Straffen kunne blandt andet være pisk eller en tur i gabestokken på byens torv. Og kritiserede man kongen eller hans beslutninger offentligt, risikerede man at få sin tunge skåret ud … inden man fik hovedet hugget af!
Bytold og plankeværk
Sådan ligger landet - og Skive - altså, da Frederik 4. den 31. december 1700 udskriver en ny hovedlov om ”konsumtionens oppebørsel i Danmark” (hvilket betyder ”opkrævning af forbrugsafgifter i Danmark” på nudansk).
Som kongelig privilegeret købstad havde Skive ganske vist lige siden 1422 haft eneret på handel med varer i et opland på cirka 20 kilometer. Desuden havde Christian 5. allerede i 1671 indført de første indirekte skatter i form af afgifter på forbrugsvarer som brændevin, øl, tobak, korn, kød og klæder.
Der var bare den hage ved det, at bønderne i stor stil smuglede deres varer ind i købstæderne uden at betale afgift. Med den nye lov om bytold (konsumtion) strammede Frederik 4. derfor toldsatserne, samtidig med at han befalede, at alle landets 67 købstæder skulle indhegnes med høje plankeværk.
Indhegningen skulle sikre, at alle varer blev ført ind i byen gennem byportene. Ved hver byport skulle der være en bom og en konsumtionsbod, dvs. et lille hus, hvorfra tolderne (konsumtionsbetjentene) kunne opkræve afgiften.