En lille kræmmer med et stort ego

En af de mest berømte hønsekræmmere fra Salling hed Per Svensk. Per boede i Lyby, og et par gange om ugen kom han med sine kurve traskende til Skive, hvor han passerede bommen ved Nørreport for at sælge høns, duer, gæs, æg og andre varer på Torvet (der hvor Det Gamle Rådhus ligger i dag).

Som de fleste andre var Per godt og grundigt træt af konsumtionsafgifterne. For eksempel måtte han slippe 8 skilling (16 øre) i afgift for et par duer, men da det stort set svarede til salgsprisen i byen, var det i sagens natur en ret dårlig forretning.

Når Per kom til bommen ved Nørreport, havde han derfor som regel udtænkt et eller andet fif for at narre konsumtionsbetjentene og slippe for at betale afgift. Om ikke andet forsøgte han næsten hver gang at skjule nogle af sine varer inden for vesten eller under huen.

Af udseende var Per Svensk ret karakteristisk. Han var, hvad man dengang kaldte en ”dværgagtig mandsling”, og med sin sammenskrumpede skikkelse gjorde han derfor et temmelig komisk indtryk på de fleste. Et indtryk, der ikke blev mindre komisk af, at Per på trods af sin ringe højde havde et usædvanlig stort ego. Samtidig var den lille hønsekræmmer glad for brændevin og havde det derfor med at slingre en smule, når han stavrede igennem byen.

En dag mødte Per inde i byen en gårdmand fra Sydsalling. Manden var kendt for at være en rigtig spasmager, og da han bemærkede, at den lille hønsekræmmer som sædvanlig var lettere bedugget, hilste han på ham med ordene ”Goddaw Jens!”

”Nej, du tager fejl min gode mand,” snøvlede Per. ”Det er ikke Jens, det er Per”.

”Ihh, jamen det er da også rigtigt,” udbrød gårdmanden.

”Jeg syntes da helt bestemt, at du var Jens Kjerk.”

Og det var nok en besked, der kunne få den sammenskrumpede hønsekræmmer til at ranke ryggen og smile stolt. Jens Kjerk var nemlig den højeste mand på hele Skive-egnen.